Vandring

 

Naturen

 

Referat af naturvandring på det fredede område syd for golfbanen med amtsbiolog Peter Leth.

 

Den 4. august 2001 afholdt grundejerforeningen en naturvandring med Peter Leth, der er ansat som biolog ved Vestsjællands amt og har naturpleje som arbejdsområde. De fremmødte 23 deltagere blev introduceret til områdets historie, fik indblik i baggrunden for naturplejen samt vist eksempler på områdets særprægede natur. Hovedtrækkene i arrangementet skal hermed søges refereret.

 

Fredningen

 

En del af Nostrup Sydskrænter blev fredet allerede i 1934, og i 1971 blev fredningen revideret, hvorved en større del af arealet blev sikret med det formål

 

1)at give offentligheden mulighed for at opleve den spændende natur og

 

2)at åbne mulighed for naturpleje.

 

Luftfotos fra 1950-erne og senere bevidner, at der sker en voldsom tilgroning med krat, hvis der ikke sættes ind med naturpleje. Krattet fortrænger stedets rigdom af oprindelige dyr og planer og gør med tiden arealerne utilgængelige for mennesker. Derfor er naturplejen iværksat af amtet, der har ansvaret herfor. Vedligeholdelse af stier og trapper er derimod ejerens opgave, det vil sige Kalundborg Kommunes.

 

Rydning af krat

 

den del af de arealer, hvor krattet de seneste årstier er trængt frem, blev ryddet for et par år siden. Man valgte at smøre stødskuddene med Roundup iblandet farve. Så kunne plantegiften tydeligt ses, og man udgik overflødig brug. Det bedste ville have været at sende folk ud og rydde krattet hver femte år – men det ville være en bekosteligt affære. Brugen af Roundup er dog under nedtrapning i stat og kommuner. Før i tiden ryddede folk på egnen med mellemrum krattet for at skaffe sig brændsel.

 

Hegning

 

Der blev etableret to adskilte folde for bedre at kunne regulere antallet af dyr og dermed græsningstrykket. Hvis vegetationen i den ene fold eksempelvis skulle blive ædt helt i bund, kan insekter og andre vilde dyr for en tid søge tilflugt i den anden fold. Dette skal efterligne tidligere tiders landbrugsdrift, der bød på en varieret mosaik af naturtyper, hvor dyrene altid kunne finde nye levemuligheder i nabolaget.

 

Hegnenes placering blev flere steder ændret for at imødekomme en kritik, der rejste sig.

Der er tale om et kompromis mellem at lade området gro til og det at acceptere folde med græssende husdyr.

 

Ideelt set, ville naturplejen have været mest effektiv, hvis græsningsområdet havde strakt sig helt ned til stranden, så også de helt kystnære skrænter blev afgræsset. Dette praktiseres eksempelvis på spidsen af Røsnæs. Men af hensyn til strandgæsterne i Nostrup, er denne løsning ikke valg her.

Naturplejen blev iværksat i samarbejde med Kalundborg kommune og grundejerforeningen Kirkebugten. Men Peter Leth erkender, at den generelle informationen nok burde have været bedre at dømme efter beboernes reaktioner.

 

Landskab og græsning

 

Kvæget skal holde græsset ned og krattet i skak, så området ikke bliver artsfattigt. Herved kan fredningen få sit formål opfyldt.

 

Naturplejen kan siges at genoplive tidlige tiders ekstensive landbrugsdrift. Vi må formode, at er de tørre, forblæste skrænter på Røsnæs er blevet anvendt til græsning for husdyr gennem 5.000 år. Og før da græssede her givet vis vilde dyr så som europæisk bison, vildhest og urokse.

 

Græsningen bevirker, at mange forskellige vilde planter kan få lys og plads til at gro. Hvis de bliver bidt af, vil de som regel blot skyde på ny. Områdets varierede og artsrige natur er således et resultat af tusinder af års ensartede påvirkning. Planter og dyr har virkelig haft tid til at indvandre og mulighed for at tilpasset sig.

 

Det fortælles, at en del af området – bl.a. det kystnære plateau - efter krigen blev opdyrket med en Ferguson-traktor modtaget i Marchal-hjælp fra USA. Arealerne har dog efter vegetationen at dømme aldrig fået tilført kunstgødning, hvilket har haft stor værdi for bevarelsen af mangfoldigheden. Gødskning påvirker nemlig jordbunden i mange årtier.

 

I 2001 blev der først sat kvæg ud i foldene sent på sæsonen. Det skyldes, at den tidligere landmand opsagde sin kontrakt.

 

Planter

 

Peter Leth fortalte om en række planter, hvoraf her kun skal nævnes et par eksempler.

 

”Hvorfor forsvinder evighedsblomsterne, og hvad gør vi ved det?”, blev der spurgt. Peter Leth mente, at den genoptagne græsning med kvæg nu vil gavne evighedsblomsterne. Det er en nøjsom plante, der gror langsomt og som derfor er tilpasset til at leve af lidt næring. Græs, der får lov at vokse højt, skygger evighedsblomsten væk. I øvrigt bliver planten måske også plukket.

 

Almindelig og stor knopurt er overdrevsplanter, der indikerer fin, uspoleret natur.

 

Hjorterod (skærmplanten med den furede, rødmende stængel) er en karakterplante i området – men andre steder i Danmark er den meget sjælden. Dens primære udbredelsesområde er nede i Sydøsteuropa. Den er meget varmeelskende. Her på Røsnæs (og et par andre steder i Storebæltsregionen) er der tilstrækkelig megen sol og så begrænset nedbør, at planten her genfinder sit foretrukne ”steppeagtige” landskab.

 

Naturen i vore haver

 

”Kan man genskabe blomsterfloret, når man har bygget på sin grund?”, blev Peter Leth spurgt. ”Det er da et forsøg værd”, lød svaret. Man kan indsamle frø fra de tørre, vilde planter i området. Men problemet er nok, at hele jordstrukturen skal genopbygges – og den er jo dannet gennem århundreder. Det kan en håndfuld frø ikke råde bod på. Desuden gror planterne ofte i tæt samspil med eksempelvis insekter – og de er jo vanskelige at flytte med. Så det bedste er nok at værne og pleje resterne af den oprindelige natur.

 

Man kan lave landskabspleje i sin egen have ved f.eks. kun at slå græsset én gang om året, gerne i juli måned og med en le. Når græsset har ligget og tørret skal det fjernes, så det ikke gøder. Dette efterligner naturens egen drift, hvis der endnu havde levet vilde græssende dyr. Mange planter skyder igen efter at være blevet bidt eller skåret ned og sætter blomster på ny. Genvæksten forsyner samtidig dyr og fugle med frø helt ind i vinteren.

 

Man bør udgå at planter så som rynket rose (hybenrose) breder sig for meget. Den spredes af fugle og ved jordskud, så den efterhånden bemægtiger sig store arealer. Den er oprindelig indført fra Sydøst-Asien, og har ingen naturlige fjender i Danmark. Derfor dominerer den hurtigt på bekostning af vore naturlige danske, vilde planter.

 

Fransk Bredpande

 

En del af formålet med naturplejen i området er at sikre overlevelsen for den sjældne sommerfugl, Fransk Bredpande. Larven af denne sommerfuglen kan kun leve på to værtsplanter: Bakkesoløje og Knoldet Mjødurt. Tilmed skal æggen kunne anbringes kun én cm over jorden for at holde sig varme nok. Disse forhold er der på foreløbig en enkelte bakketop nær kysten ved Nostrup Sydskrænter – én af kun 8 danske ynglelokaliteter for den lille brune sommerfugl. Der er dog nu set æglæggende hunner på en anden bakke i området, hvilket kan det være et tegn på, at naturplejen hjælper Fransk Bredpande.

 

Afslutningsvis blev det foreslået, at et arrangementet som dette gennemføres for en bredere kreds for at udbrede forståelsen og kendskabet til den unikke natur, der omgiver os. Peter Leth fremviste en folder, der er blevet udarbejdet i 1999 af Kalundborg kommune med titlen: ”Et skønt, fredet kystområde ved Nostrup på Røsnæs”. Den kan fås ved henvendelse til Birgit Johansen, Kalundborg Kommune.

 

Referat: Lasse Thomas Edlev

 

Gennemlæst og godkendt af Peter Leth.

 

Bestyrelsen kan kontaktes på:

Bestyrelsen@nostrupvest.dk

GET IN TOUCH WITH TOM

mail@demolink.org